Smerter i ryggen rammer stort set alle mennesker i løbet af livet. Hvis smerterne udvikler sig til vedvarende rygsmerter, alvorlige smerter, eller hvis der er smerter ud i arme eller ben pga nerveafklemning, kan der være behov for behandling. 20 % procent af patienterne, som behandles på Aleris med smerter i ryggen, vil have gavn af en rygoperation, mens de resterende 80 % har brug for anden behandling.
Hurtig undersøgelse og behandling af smerter i ryggen
Har du smerter i ryggen eller nakken, kan du få en præcis og hurtig udredning hos en rygspecialist. Vores tværfaglige rygteam består af:
- Specialister i rygkirurgi (ortopædkirurgi og neurokirurgi)
- Reumatologer
- Fysioterapeuter med speciale i ryglidelser
- Specialister i røntgen, MR-scanning og CT-scanning
- Smertelæger til blokadebehandling og optimering af smertemedicin
- Specialister i neurologi, hvis der skal udelukkes andre nervelidelser
Udredning ved rygspecialist
En udredning på Aleris sker altid af en specialist i ryglidelser og omfatter:
- Klinisk undersøgelse og grundig information
- Billeddiagnostik (MR-scanning)
- Reumatologisk eller rygkirurgisk vurdering
- Mulighed for rygtræning hos fysioterapeut
- Mulighed for rygoperation